Scenen udspiller sig i et dystert, lukket rum, gården til et sindssygehospital, hvor lyset filtreres uhyggeligt ned fra oven. Kompositionen er en hvirvelvind af plagede figurer: nogle er låst i en desperat omfavnelse, deres kroppe forvredet i kamp; andre står alene, tilsyneladende fortabt i deres egne private helvede. En mand med udstrakte arme dominerer midten, hans udtryk er en blanding af angst og trods, som om han møder en usynlig plageånd. Den overordnede effekt er dybt foruroligende; det er en mesterklasse i skildringen af menneskelig lidelse, en brutal påmindelse om den menneskelige psykes skrøbelighed.