Dette portræt fremkalder en følelse af stille værdighed og modstandskraft; motivet, en kvinde med sølvfarvet hår og et roligt udtryk, sidder stille. Hendes hænder, præget af tiden, er omhyggeligt optaget af strikkepinde, garnet forvandles til en levende, varm rød. Kompositionen er intim og trækker beskueren ind i hendes rum, hvilket får os til at føle, at vi er i hendes nærvær. Baggrunden er en frodig gobelin af ørkenløv, en levende kontrast til kvindens dystre beklædning og forgrunden. Farverne, overvejende jordtoner med strejf af rød og grøn, skaber en følelse af jordforbindelse og ro. Teksturerne, gengivet med en dygtig hånd, giver et håndgribeligt taktilt præg til værket.