Dette stykke indhyller mig straks i en følelse af stille kontemplation; som om luften selv er bremset ned. Kunstnerens brug af farver er slående — de dybe blå og sorte farver i figurerne står i kontrast til de levende grønne og de varme, næsten gyldne toner i de høje træer. Jeg føler mig trukket ind i scenen, kvindefigurerne er indhyllet i det, der kan være sorg eller dybe tanker, deres ansigter afspejler en slags stoicisme. Kompositionen, med figurerne placeret i forgrunden og baggrunden, der blidt trækker sig tilbage, skaber en følelse af dybde og intimitet.

Kunstnerens penselstrøg føles bevidste, næsten teksturerede, hvilket giver maleriet en håndgribelig fysisk karakter. Det røde stakit i nederste højre hjørne tilføjer en overraskende eksplosion af farve, en geometrisk kontrapunkt til de blødere og mere organiske former i hele kunstværket. Den overordnede stemning føles indadvendt, måske melankolsk, men der er en følelse af sindsro, der dvæler; som at være vidne til et privat øjeblik i tiden.