I dette kunstværk bliver beskueren straks tiltrukket af den travle scene under en grandios bro, hvor kularbejdere arbejder utrætteligt for at transportere deres tunge laster. Broen, med sin jernkonstruktion og komplekse detaljer, rammer scenen ind, mens den samtidig antyder tidens industrielle fremskridt. Kularbejderne, afbildet med udtryksfulde figurer, fremstår næsten som silhuetter mod den dyster himmel, hver dybt opslugt i arbejdets rytme, idet de trækker en tung kulvogn. De mørke, jordagtige nuancer af kul står i skarp kontrast til det uklare vand nedenfor, mens indslag af grønt fra bådene giver en pause fra de dominerende mørke farver.

Brugen af lys i maleriet er særligt fængslende; Monet fanger den overskyede atmosfære af en typisk dag ved floden, hvor refleksionerne danser på vandets overflade og tilføjer en følelse af bevægelse. De skyggefulde figurer langs kysten vækker en dyster, men modstandsdygtig energi, der repræsenterer arbejderklassen i en tid med hurtig industrialisering i 1800-tallets Frankrig. Denne blanding af realisme og impressionisme viser ikke blot Monets tekniske færdigheder, men fremhæver også et vigtigt samfundsemne — arbejderens liv, som giver værket historisk betydning og følelsesmæssig dybde.