Et slående portræt viser en adelig kvinde og hendes barn siddende på en elegant turkis sofa med gulddetaljer, der smukt kontrasterer med en afdæmpet brun baggrund. Kvinden bærer en sart lyserød kjole med subtile blomsterbroderier og udstråler ro og værdighed. Hendes mørke, krøllede hår indrammer et blegt, roligt ansigt med bløde træk og dybe, eftertænksomme øjne. Barnet, klædt i en fin hvid kjole, sidder komfortabelt i hendes skød og kigger let til siden med et uskyldigt og nysgerrigt udtryk. De fine penselstrøg fremhæver de luksuriøse teksturer i deres tøj – silkens glans og det indviklede blondevævsmønster. Den bløde farvepalet af lyserød, creme og blå skaber en harmonisk og rolig atmosfære, der understreger portrættets værdighed. Kompositionen er tæt fokuseret og lægger følelsesmæssig vægt på det intime bånd mellem mor og barn, mens det subtile lys fremhæver blødheden i hud og stof.

Portrættet afspejler 1700-tallets spanske aristokratiens elegance og sociale status og inviterer beskueren ind i et privat øjeblik fyldt med værdighed og moderlig ømhed. Kunstnerens beherskede brug af clair-obscur tilfører dybde uden at forstyrre den rolige stemning og demonstrerer hans evne til at indfange både fysisk lighed og følelsesmæssige nuancer. Den elegante inskription nederst bekræfter den adelige identitet og forankrer værket i dets historiske kontekst, hvilket styrker fortællingen om arv og tradition.