Dette fængslende portræt fanger en kvindelig landarbejder med et udtryksfuldt ansigt præget af tid og slid. Den bevidste valg af et sideprofil fremhæver hendes karakteristiske træk—især hendes lange næse og tynde læber, der synes at videregive et væld af usagte historier. Klædt i et enkelt hovedtørklæde, fortæller hendes påklædning om beskedne rødder, mens hendes blik, med store øjne og mund let ad åben, inviterer til nysgerrighed. Kunstneren anvender en rig, men stram farvepalette præget af jordtoner—nuancer af brune og grå, der fremhæves af det klare hvide tørklæde, som tiltrækker opmærksomhed og fremhæver hendes profil mod den mørke baggrund.

Den følelsesmæssige impact af dette værk er uden tvivl dyb. Man kan næsten høre hviskende ord fra hendes livserfaringer og ekkoet fra landsbylivet. Kunstnerens teknik viser ikke kun dygtighed i maleri, men også en dyb forståelse af karakter; det føles som om kvinden træder frem fra hendes historiske kontekst, hendes tilstedeværelse svævende i luften. I den bredere sammenhæng af 1500-tals kunst skiller dette maleri sig ud som en del af den nordiske renæssance, hvor fokus ofte var rettet mod den menneskelige tilstand, der belyser skønhed i hverdagen og værdighed i et ydmygt liv.