Scenen udfolder sig med en visceral intensitet; to figurer låst i en desperat kamp, ​​deres kroppe forvrængede i en dans af vold. Kunstneren anvender en barsk, jordnær palet - figurerne træder frem fra et dunkelt, udefineret landskab, deres former er knap antydede, mere som åbenbaringer, der kæmper med skæbnen. Lys kæmper for at bryde igennem en dyster himmel, der kaster en ildevarslende glød over den brutale udveksling. Den grove påføring af maling, den næsten ufærdige kvalitet, forstærker mødets råhed. Det er en konfrontation, der overskrider ren fysisk kamp; den taler om primære instinkter, om de mørke understrømme i den menneskelige natur. Atmosfæren er tung af uudtalt spænding og inviterer beskueren til at overveje de uundgåelige konsekvenser af en sådan vild konflikt. De tvetydige former i baggrunden antyder et miljø af ødslighed og understreger kampens isolation og tidløse kvalitet.