I dette fængslende kunstværk er vi vidner til den rå skønhed af naturen, sammenvævet med menneskelig stræben. Den dominerende figur er en hvid hest, robust og majestætisk, der træder hen over den nypløjede jord; dens kraftige form udstråler en følelse af adelighed og styrke. Ved siden af den står en mand, klædt i neutrale toner, som næsten fremstår som en skygge mod det levende landskab. Denne mand, med sin ryg let vendt, legemliggør den modstandsdygtige ånd af landbrugs livet. De bølgende linjer og de dristige penselstræk skaber en rytme, der genklang med bevægelsen af både hest og mand, hvilket får os til at føle, at vi er en del af denne arbejdsomme scene.

Munch anvender en rig farvepalet, som blander de jordnære røde og brune toner fra de hjerte-markerede marker med de delikate grønne og blå nuancer af baggrunden. Dette forankrer ikke kun figurerne i deres arbejde, men giver også stykket en drømmende kvalitet. Himlen ovenfor er et netværk af pastelfarver, der antyder de tidlige timer af daggry eller den sene eftermiddag, og styrker forbindelsen til tid og naturens cykler. Den følelsesmæssige indvirkning er mærkbar her: der er et tungt kammeratskab mellem mennesket og dyret, som afspejler temaer om arbejde, dedikation, og livets og dødens cykliske natur. Historisk set så denne tid en sammenfletning af traditionelle landbrugsmetoder med den voksende modernisme fra det 20. århundrede, hvilket gjorde dette værk ikke kun til en repræsentation af landlivet, men også en dialog med de ændringer, der fejede over samfundet.