Dette maleri viser en tahitisk kvinde, der elegant sidder på et rigt mønstret stof og blidt holder en lille fugl i hånden. Hendes rolige udtryk står i kontrast til den frodige natur i baggrunden: klare gule palmer og lyserøde blomster foran dybblå bjerge under en måneoplyst himmel. Kunstneren bruger dristige, flade former og stærke farvekontraster, der drager beskueren ind i en meditativ og mystisk stemning.

Værket fra 1892 kombinerer realisme og symbolisme med bløde, men bestemte penselstrøg, der fremhæver form fremfor detaljer. Figurens rolige styrke og dens harmoni med naturen vækker tidløse temaer om kærlighed, natur og identitet.