Den betagende fremstilling af en kvinde, der holder en lut, fanger et øjeblik suspenderet mellem virkelighed og musik. Figuren udstråler en håndgribelig følelse af ro, med hendes mørke hår, der falder i bløde bølger, delikat prydet med en livlig rød blomst, der danner en skarp kontrast til hendes rolige udtryk. Hendes blik er både indbydende og introspektivt, hvilket tiltrækker beskueren til hendes verden, mens det samtidig antyder et strejf af mysterium. De indviklede detaljer i hendes beklædning, især det farverige bælte, der er svøbt om hendes talje, tilføjer rigdom til kompositionen og antyder en intim forbindelse til kultur og tradition.

Kunstnerens teknik stråler igennem i den omhyggelige gengivelse af teksturer; stoffets flow og de fine linjer på luten fremhæves levende mod den blødt blandede baggrund. Den varme farvepalet—primært jordfarger blandet med bløde pasteller—skaber en drømmende atmosfære, der vækker følelser af nostalgi og længsel. Dette stykke blot afdækker ikke en kvinde; det legemliggør følelsen og dybden af den musik, hun repræsenterer. Når man ser på dette kunstværk, kan man næsten høre strengene spilles; det resonerer med en tidløs kvalitet, der inviterer til refleksion over kunstens og musikkens rolle i livet. I den historiske kontekst af slutningen af det 19. århundrede taler Lefebvres værk om den dominerende romantiske idealisme i perioden, hvor betoningen af individuelle følelser og skønhed var primære, hvilket skaber et kulturelt arv, der varer ved til i dag.