Scenen udfolder sig med en rå realisme, hvor tre figurer dominerer kompositionen. To kraftige mænd, måske kolleger, bærer forsigtigt en tredje, som tydeligt er såret. Den sårede mand, indhyllet i en hvid skjorte, støttes af sine kammerater, hvis udtryk blander bekymring og beslutsomhed. Kunstneren bruger mesterligt lys og skygge til at fremhæve scenens vægt; figurerne er badet i et diffust lys, der udstråler fra himlen, hvilket tilføjer højtidelighed. Baggrunden afslører en byggeplads med delvist opførte stilladser og en kran, hvilket antyder det miljø, hvor ulykken skete. Paletten er afdæmpet med jordfarver og dæmpede blå nuancer, der forstærker følelsen af alvor og tristhed. Det er en scene med rå menneskelig erfaring, en gribende fremstilling af modgang, solidaritet og menneskets sårbarhed over for en barsk virkelighed.