Der er noget dybt roligt over haven, der er fanget i dette kunstværk; som om essensen af naturen er blottet for os. Scenen folder sig ud med en snoet sti, der dygtigt leder betragerens blik gennem det frodige løv, og afslører et tæppe af teksturer og former. Hver penselstræk er omhyggeligt udformet, hvilket viser en levende have, der bobler af liv; de indviklede linjer skaber en næsten taktil følelse, hvilket inviterer dig til at røre vedbladens blødhed og høre hvisken af blomsterne under dine fødder. Den omgivende vegetation danner en beskyttende omfavnelse omkring haven, hvilket antyder et paradis langt fra verden.

Når vi absorberer farverne, indser vi, at de ikke bare er nuancer af grønt og brunt; de pulserer faktisk med energi. Kunstnerens valg af afdæmpede toner, i kontrast til blomsterens livlige nuancer, skaber et dynamisk samspil: lyset danser på overfladen, hvilket antyder en blid brise, der vugger knoppar. Den historiske kontekst for dette værk, som blev skabt i slutningen af 1880'erne, afspejler en periode, hvor kunstneren søgte trøst i naturen efter tumultariske tider. I denne have mærker man en nærhed til jorden og en forbindelse til kunstnerens indre tumult i søgen efter fred; det er en stærk påmindelse om naturens rolle som et tilflugtssted og en kilde til inspiration.