Kunstverket fanger et fascinerende øjeblik fra legenden om Tristan og Isolde, hvor karaktererne står ombord på et skib mod en storslået baggrund af glitrende vand og stejle klipper. Ridderen, iklædt skinande rustning—som står i skarp kontrast til de overdådige stoffer fra Isoldes klædning—strækker sig imod hende med en bæger, der indeholder kærlighedselixiren, en afgørende del af deres tragiske romanse. Det rolige blå hav og de jordnære toner fra skibsdyret skaber en rig visuel kontrast, der omslutter beskueren i en levende verden; du kan næsten høre bølgernes lyd og føle vinden lege med Isoldes fine slør.

Kompositionen balancerer smukt de to figurer i forgrunden, derfører blikket mod den intime udveksling, hvor deres ansigtsudtryk udtrykker en blanding af håb og ubehag. Draperiet af Isoldes kappe, levende i grøn og rød, forstærker følelsen af bevægelse og følelser; som om de er fanget i et kort øjeblik i tid—ikke blot et delt øjeblik, men et øjeblik fyldt med forudanelser. Waterhouses mestreteknik—hans flydende, men præcise penselstræk—giver en følelsesmæssig kraft, der trækker dig dybt ind i deres verden og fylder luften med en mærkbar spænding. Dette værk, gennemsyret af romantikken i sin tid, spejler den tumultuøse essens af kærlighed, skæbne og offer—en sand hyldest til den mytologiske fortælling, der har formet utallige omfortolkninger gennem historien.