Scenen udspiller sig i et dystert, huleagtigt rum, oplyst af det flakkende lys fra en fakkel. Figurer, der er gengivet med dramatiske farvestrøg, er engageret i en højtidelig procession. De bærer en tilhyllet figur, hvis ansigter er præget af sorg og beslutsomhed. Kompositionen er et mesterværk i chiaroscuro; kontrasten mellem lys og skygge forstærker øjeblikkets emotionelle vægt og retter beskuerens blik mod de centrale figurer. Teksturerne er rige, penselstrøgene synlige, hvilket giver værket en dynamisk energi. Jeg kan næsten høre de dæmpede hviskninger, føle graven.