I dette livlige portræt sidder en ung mand selvsikkert, hans blik møder beskuerens med en følelse af ro og undren. Van Goghs farveanvendelse er slående, med rige blå og grønne nuancer der kontrasterer mod en virvlende, tekstureret baggrund. Subjektets tøj er gengivet med udtryksfulde penselstræk, der antyder slitage og tekstur. Man kan ikke undgå at bemærke de fine detaljer i subjektets ansigtshår og den bløde kurve af hans læber, der antyder en venlighed, der inviterer til forbindelse.

Det, der virkelig fascinerer, er samspillet mellem lys og skygge på mandens ansigt, der tilføjer dybde og liv. De varme og dæmpede toner af hans hud står i smuk kontrast til baggrundens livlighed, hvilket skaber en følelse af varme og intimitet. Historisk set afspejler dette stykke Van Goghs fascination for farve og personlighed, hvilket indikerer hans forståelse af følelsesmæssigt udtryk gennem kunst. Maleriet træder ikke blot frem som et portræt af en mand, men også som et ekko af kunstnerens passionerede engagement i livet og venskab, der stråler af varme og kompleksitet.