I dette rolige landskab reflekterer den bløde strøm af floden de bløde nuancer af bygningerne og naturen omkring den. Husenes facader, gennemtrængt med varme gule og matte hvide, antyder en stille dag ved vandet, hvor livets essens flyder som overfladen på floden, der fanger solens lys. Kirkens tårn rejser sig fremtrædende, dets arkitektoniske træk blødgjort af Monet's penselstræk; det virker mindre som en indtrængen og mere som en venlig følgesvend til denne stille scene. Man kan næsten høre hvisken fra vinden og det bløde plask fra vandet mod bredden, mens man synker ind i dette tableau af harmoni.

Monets teknik, der så karakteristisk er for impressionismen, bruger delikate penselstræk, der antyder virkeligheden uden at definere den for strengt; der er en flydende kvalitet, der inviterer seeren til at træde ind i hans verden. Farvepaletten harmoniserer kolde blå nuancer med varme jordfarver, og skaber en livlig kontrast, der energiserer lærredet. Med hvert blik kan du opdage nye refleksioner eller skjulte elementer i skyggerne nær vandlinjen. Denne scene udstråler en følelse af nostalgi, et længsel efter enklere tider, hvor de grundlæggende rytmer i naturen syntes at bestemme livets tempo. Maleriet, der blev skabt under den impressionistiske bevægelse i slutningen af det 19. århundrede, fremhæver Monets fascination for lys, farve og begge dele af flygtige kvaliteter, hvilket markerer dets betydning i kunsthistorien som en evig fejring af naturens skønhed.