Dette imponerende værk fanger en industriel scene, der både føles levende og foruroligende. De høje gasværker, næsten monumentale i deres tilstedeværelse, står imod en vinterlig baggrund, deres cylindriske former dominerer det omkringliggende landskab. De omhyggelige penselstræk, en dans af fine linjer og bløde skygger, giver værket en skitseagtig kvalitet, der inviterer til en nærmere undersøgelse. Der er harmoni i det karg; de nøgne træer i forgrunden indrammer kompositionen, deres snoede grene strækker sig som fingre over det frosne jord, mens de sarte fugle i flugt tilføjer en dynamisk tone.

Brugen af dæmpede toner, først og fremmest grå og brune, fremkalder en dyster, men reflekterende stemning. Den overskyede og tunge himmel injicerer en følelse af ubehag, der står i skarp kontrast til de indviklede detaljer i bygningerne. Man kan næsten høre det fjerne ekko af industrielle lyde, dampens pib eller arbejdernes snakken. Dette stykke dokumenterer ikke kun et bestemt tidspunkt og sted, men fortæller også en bredere historie om industriel vækst og dens uundgåelige indflydelse på naturen. Man kan føle den følelsesmæssige vægt af fremskridt: modstillingen mellem menneskelig opfindsomhed og den rå skønhed i den naturlige verden er håndgribelig, hvilket gør dette værk vigtigt og resonant i sine kommentarer om modernitet og miljø.