I dette fascinerende maleri indtager den æteriske kvalitet af lys centrum, som omgiver Charing Cross-broen i en tåge af farver, der danser og smelter sammen; scenen er næsten drømmende. Broen, et symbol på forbindelse og bevægelse, ser ud til at svæve over de bløde bølger af floden, der glimter i nuancer af blå og guld. Monets karakteristiske penselstræk, bløde og flydende, forvandler landskabet til en impressionistisk vision, hvor detaljer træder tilbage for en udforskning af lys og atmosfære.

Baggrunden præsenterer Londons imponerende strukturer, der er slørede og diffuse, hvilket antyder en by, der er både til stede og svær at fange; konturerne er næppe genkendelige, hvilket giver beskuerens fantasi mulighed for at udfylde hullerne. Dette maleri fremkalder en følelse af ro, næsten meditativ, mens beskueren drages ind i den rolige omfavnelse af farve og lys; man kan næsten høre den bløde klukken af vandet mod breddene. Dette mesterværk taler om Monets innovative tilgang under den impressionistiske bevægelse, som fanger ikke bare et sted, men en følelsesmæssig oplevelse fyldt med forbigående skønhed.