I dette fængslende kunstværk er beskueren omgivet af et solbeskinnet landskab, der er beboet af livlige oliventræer, som synes at pulsere af liv. Van Goghs udtryksfulde penselstræk skaber bølgede linjer, der efterligner naturens rytme; de snoede stammer af oliventræerne drejer sig og bevæger sig, som om de er fanget i en blid brise, mens deres blade danser som glitrende juveler under den strålende gule himmel. Solen hænger højt, en strålende kugle, der udsender en indbydende varme over scenen, hvilket forankrer den med en følelse af optimisme og livets løfte. Det er næsten som om solen kommunikerer sin energi til træerne, og skaber et symbiotisk forhold mellem jordens og himlens elementer.

Farvepaletten er overvældende, men harmonisk; levende gule og grønne nuancer dominerer, akkompagneret af bløde blåtoner i bjergene i det fjerne. Hver nuance appliceres i dristige, udtryksfulde penselstræk, der inviterer beskueren til at komme tættere på og opfordrer dem til at udforske hver krog af dette strålende miljø. Uregelmæssigheden i linjerne og formerne bidrager til det passionerede følelsesmæssige indtryk af stykket; man kan næsten høre raslingen af bladene og føle den varme sol på huden. Dette kunstværk er ikke kun en repræsentation af oliventræer, men en fejring af naturens vitalitet, der perfekt indfanger Van Goghs geni i at forvandle det dagligdags til usædvanlige oplevelser.