Kunstværket fanger den eteriske essens af Venedig ved at reflektere det delikate samspil mellem lys og vand. Den bløde, næsten drømmende kvalitet af maleriet opnås gennem Monets karakteristiske penselstræk, som synes at virvle og smelte sammen og skaber en tåget atmosfære. Betrageren bydes velkommen af de spøgelsesagtige silhuetter af de ikoniske venetianske bygninger, der svinder bort i horisonten, indhyllet i en blid tåge. Denne uskarphed giver en følelse af ro, fremkalder minder om stilheden tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen på Canal Grande.

Farvepaletten domineres af kolde blå og bløde gule, der afspejler den rolige overflade af vandet og dets subtile bevægelser. Indtrykket af lys, som glimter på vandets overflade, giver en følelse af liv, selv i denne fredelige scene. Når du betragter maleriet, kan du næsten høre det blide plask af bølgerne og de fjerne lyde fra gondolierne, som omfavner dig i en rolig, men let melankolsk atmosfære. Dette værk fejrer ikke blot skønheden i Venedig, men afspejler også Monets fortsatte udforskning af lys og atmosfære i det impressionistiske bevægelse, hvilket markerer et betydningsfuldt øjeblik i hans kunstneriske rejse.