Dette livlige selvportræt fanger kunstnerens intense blik, og afslører en rå og livlig følelsesmæssig interaktion mellem farverne. Van Goghs penselstræk anvender tykke, udtryksfulde stræk, der synes at pulsere med liv; farverne smelter sammen og strømmer ind i hinanden, hvilket skaber en dynamisk tekstur, der øger den følelsesmæssige vægt i værket. Ansigtet, belyst mod en blød grå baggrund, bliver et fokuspunkt, der tiltrækker betragteren med sine gennemtrængende blå øjne og den flammende røde skæg—en livlig repræsentation af både kamp og lidenskab.

Kompositionen er intim og afspejler Van Goghs stræben efter selvudforskning og identitet. Hans hoved er let drejet, hvilket tilføjer en følelse af bevægelse, som om han er fanget i et øjeblik af refleksion eller kontemplation. Den nedtonede farvepalet, domineret af blå og neutrale, i kontrast til lysstyrken af hans hår og skæg fremkalder en følelse af melankoli og introspektion. Dette selvportræt viser ikke kun hans tekniske dygtighed, men fungerer også som et vindue ind i hans indre verden, hvilket gør det til en rørende fortælling om skrøbelighed og styrke.