Scenen udspiller sig i et øde landskab, hvor jorden er en palet af brune og okkerfarver, der antyder et hårdt og nådesløst miljø. Fokus er den faldne figur, en masse af rigtfarvede stoffer og teksturer—en rød jakke, et guldmønstret klædningsstykke og det skarpe hvide på en skjorte—der antyder et engang levende liv, der nu er slukket. Kompositionen trækker blikket nedad, mod tragedien, hvor kroppen er strakt ud på jorden, og en tynd, karminrød blodlinje skaber en skarp kontrast til det støvede terræn.

I det fjerne, under en dyster himmel, tilføjer antydningen af andre figurer og strukturer en kontekst til fortællingen. Kunstneren bruger dygtigt lys og skygge til at forstærke dramaet og kaster en dyster stemning over begivenheden. Penselstrøgene er kraftfulde og udtryksfulde, hvilket bidrager til scenens emotionelle intensitet. Omgivelsernes barskhed kombineret med den dramatiske brug af farve og lys skaber en stærk følelse af tab og den uundgåelige konfrontation med dødeligheden. Det overordnede indtryk er en gribende skildring af det menneskelige drama i en brutal verden.