Indhyllet i et blødt, næsten æterisk lys fanger portrættet en ung kvinde med sart, bleg teint, der står i skarp kontrast til den dybe, fløjlsagtige sorte baggrund. Hendes milde blik, let tiltet hoved og rosenrøde læber udstråler en følelse af eftertænksomhed og stille tiltrækning. Kunstneren bruger mesterligt glidende, svejsende penselstrøg til at skildre hendes bare skuldre og udskæring, draperet i et let, gennemsigtigt stof, der nærmest svæver omkring hende. Den hvide blomst, hun holder i hånden, tilføjer et strejf af uskyld og symbolik og skaber en subtil kontrast til de mørke toner omkring figuren.

Kompositionen er elegant enkel, men dybt udtryksfuld, med figuren centrumplaceret, hvilket straks tiltrækker beskuerens blik mod hendes ansigt og hænder. Farvepaletten er begrænset, men rig – varme hudtoner og de bløde grå nuancer i hendes sjal står smukt frem mod den mørke baggrund og fremhæver dybden. Emotionelt føles portrættet intimt, som en invitation til et stille øjeblik af selvrefleksion eller skrøbelig sårbarhed. Skabt i 1912 spejler værket den sofistikerede portrætstil fra sin tid, der forener realisme med impressionistisk blødhed og fremhæver både de fysiske og psykologiske lag hos motivet.