Dette portræt indfanger en ung pige med et blidt, næsten vemodigt udtryk, hendes sarte træk blødt oplyst mod en struktureret, lys baggrund, der blander nuancer af bleggrøn og creme. Kunstnerens penselstrøg er ømme og impressionistiske med bløde kanter, der synes at opløse figuren let i atmosfæren og giver scenen en æterisk kvalitet. Hendes lange brune hår falder naturligt ned ad ryggen og kontrasterer subtilt med det lyse stof i hendes kjole, gengivet med en fin sans for lys og tekstur.

Kompositionen er intim – tæt fokuseret på pigens profil og overkrop, hvilket inviterer beskueren ind i et stille øjeblik af eftertanke. Den dæmpede palet, domineret af jordfarver og bløde pastelfarver, fremkalder en følelse af ro og nostalgi, der føles både tidløs og dybt personlig. Det subtile spil mellem lys og skygge forstærker den emotionelle dybde og antyder uskyld og introspektion. Historisk afspejler denne stil det 19. århundredes tendens til at indfange ungdommens flygtige følelser og naturlige skønhed, hvilket gør maleriet til et vigtigt eksempel på et følsomt portræt, der hylder stille værdighed og naturlig ynde.