Maleriet præsenterer en surrealistisk, næsten drømmelignende scene, der straks fanger beskueren med sin rå symbolik. En mørkhudet kvinde, med et stoisk og gådefuldt ansigt, holder en yngre udgave af kunstneren i sine arme. Fra kvindens blottede bryst udgår et netværk af indviklede linjer, som sarte årer eller grenene på et træ, mod den yngre figures åbne mund. Kompositionen er tæt, med figurerne der dominerer forgrunden, mod en baggrund af frodigt, grønt løv og en stormfuld himmel. Kunstneren bruger en omhyggelig teknik, der ses i de glatte hudtoner og i den detaljerede gengivelse af bladene og de faldende regndråber. Den emotionelle effekt er dyb; der er en følelse af sårbarhed og en visceral forbindelse til temaerne om moderskab, identitet og kunstnerens personlige kampe.