I denne livlige komposition bliver beskueren straks draget mod den høje glasvase, der både fungerer som en beholder for naturens skønhed og et fokuspunkt inden for rammen. De bløde kurver på vasen står i kontrast til skarpheden af penselstræk, hver stræk pulserer med liv og energi. Buketten, der er fyldt med livlige blomster, danser inde i glasset i nuancer af blå, rød og antydning af hvid, og skaber et harmonisk farvespil. Van Goghs karakteristiske impasto-teknik inviterer øjet til at følge konturerne og lagene af maling, hvilket næsten giver en fornemmelse af de skrøbelige kronblade og frodige blade.

Baggrunden, der er badet i bløde blå nuancer, skaber en eterisk atmosfære, der forstærker blomsterne lysstyrke. Denne lyse farvepalet fremkalder ikke kun følelser af ro, men danner også en følelse af afstand, hvilket antyder et intimt miljø inden for rammerne af kunstnerens studie. Der er en følelse af personlig forbindelse her; som om Van Gogh fangede et flygtigt øjeblik af skønhed, hængende i tid. Dette værk fungerer som en tidløs påmindelse om naturens elegance, dokumenteret gennem Van Goghs passionerede linse.