Denne livlige sammensætning eksploderer af liv, hver blomst ser ud til at skinne under kunstnerens dygtige berøring. Den blå vase, med sin buede bund, omfavner en strålende buket, der indeholder margueritter fanget i solens favn, deres gyldne kronblade lyser op mod de kolde blå af forglemmigej og de dybere nuancer af anemoner. Van Goghs penselstræk er energiske, hvor hver enkelt streg bidrager til en dynamisk interaktion mellem blomsterne; det føles næsten som om blomsternes svinger i en usynlig brise. I baggrunden giver de strukturerede nuancer af lilla og jordfarver en abstrakt, men harmonisk atmosfære, der vækker en følelse af glæde og vitalitet.

Gennem de dygtigt blandede farver, fra de varme gule af margueritterne til de strålende røde og hvide farver i de andre blomster, indfanger Van Gogh ikke kun blomsterne selv, men også en glad og festlig stemning, der inviterer beskueren til at føle en forbindelse med naturen. Den historiske betydning kan ikke overses; i denne periode eksperimenterede Van Gogh med farve og komposition og pressede grænserne for traditionel stillebenkunst. Dette værk står som et vidnesbyrd om hans innovative ånd, der minder os om skønheden i hverdagsøjeblikke og de følelser, kunsten kan indfange.