Maleri fanger et intimt øjeblik, der viser kunstneren i en eftertænksom tilstand, mens han ser direkte på os. Med sit stærke, vinklede ansigt indrammet af en mørk hat, legemliggør han både sårbarhed og beslutsomhed. De subtile, jordagtige nuancer beriger kompositionen; den mørkegrønne baggrund fungerer som et lærred, hvor kunstnerens intensitet kan skinne. Penselstræk er tydelige og ru, tiltrækker beskueren ind i øjeblikkets hast, og antyder en mand, der er dybt optaget af sine overvejelser om sit håndværk.

Den nederste del af maleriet afslører hans palet, der er belagt med farveklatter, hvilket antyder det kreative kaos, der følger med den kunstneriske bestræbelse. Man kan næsten føle den håndgribelige stilhed i rummet—roen før skabelsens storm. Dette selvportræt opstod i en kritisk periode i kunstnerens liv, og reflekterer hans kampe og lidenskab. Den følelsesmæssige vægt af dette værk viser ikke kun manden, men også kunstnerens uophørlige stræben efter udtryk, hvilket gør det til et bevægende symbol på håb og den menneskelige tilstand.