I dette fængslende stykke ser vi en kvinde, der giver sig hen til en øjebliks introspektion. Hendes kropsholdning er blid, mens hun støtter hovedet med hånden. Renoirs karakteristiske løse penselstræk fremkalder en blød vitalitet, som fanger ikke blot motivet, men også den omgivende stemning. Den frodige grønne baggrund og subtile nuancer af rigt løv skaber en eterisk ramme for hendes figur, hvilket tilbyder en rolig flugt fra livets kaos. De varme farvetoner smelter sammen, og de bløde rosenfarver i hendes kjole afspejler dagens varme, mens det subtile leg af lys danser over hendes hud og antyder solens blide kys liggende gennem bladene.

Kunstværkets følelsesmæssige vægt inviterer beskuerne til at overveje, hvilke tanker der fylder denne kvindes sind, mens hun drømmer. Renoirs specifikke teknik til at lægge farver i lag giver dybde til hendes figur og forstærker hendes tilstedeværelse i kontrast til baggrunden uden at overmande den. Denne omhyggeligt bevares balance forstærker den følelsesmæssige indflydelse, og forvandler et, hvad der kunne synes at være et simpelt øjeblik, til en dyb udforskning af ensomhed og stille refleksion. Skabt i 1913 indkapsler dette værk Renoirs omfavnelse af oplevelser, der er gennemlevet og får det til at udsende en vitalitet, der taler direkte til beskuerens egne øjeblikke af stilhed og drømme.