Dette meditative maleri viser fire bretonske kvinder iført traditionelle dragter, optaget af en intim samtale og et delt nærvær. Kunstnerens penselstrøg er blide, men udtryksfulde, og indfanger de fine teksturer af kvindernes tøj og deres bløde hud mod en diskret gengivelse af løv og jordtoner i baggrunden. De hvide hovedbeklædninger træder tydeligt frem og indrammer ansigterne, hvilket leder beskueren ind mod sceneens følelsesmæssige kerne. Kompositionen er velovervejet med figurerne samlet i en afslappet, men dynamisk gruppe, der antyder en naturlig, næsten spontan interaktion.

Farvepaletten kombinerer jordgrønne, brune og dæmpede røde toner, der skaber en harmonisk, men afdæmpet livlighed, der afspejler både rustikaliteten og værdigheden i miljøet. Der er en mærkbar stilhed og eftertænksomhed; hver kvinde synes dybt optaget af egne tanker og følelser trods den fysiske nærhed. Historisk set afspejler værket kunstnerens fascination af den bretonske kultur og en oprigtig skildring af livet på landet, præget af respekt og indsigt i sociale bånd inden for dette samfund.