I dette livlige, udtryksfulde værk interagerer to kvinder subtilt nær et imponerende cypress-træ. Landskabet strækker sig under en virvlende himmel, der danser mellem nuancer af blå og hvid, og fremkalder en emotionel tumult, der minder om de bløde tilstedeværelser af kvinderne. Deres hvide kjoler står i skarp kontrast til det frodige grønne, forstærket af Van Goghs energiske penselstræk, der giver liv til scenerne — en fusion af natur og menneskehed, der indbyder til refleksion.

De kraftige konturer af cypressen, fyldt med virvlende smaragdnuancer, står som vagter i denne livlige tableau. Van Goghs farvebrug er slående; de jordnære farver fra markerne og varmen fra huset i baggrunden skaber harmoni, mens de samtidig runger med tumulten af hans egne oplevelser i denne periode. Der er en uomtvistelig intimitet i den måde, kvinderne skildres på, som om de deler et øjeblik af fred imod den vilde skønhed omkring dem; dette indbyder observatøren til at stoppe op og føle en forbindelse til naturen.