Dette fængslende stilleben præsenterer en buket blomster i en farverig vase, placeret mod en slående blå baggrund. Teksturen af penselstrækene tiltrækker betragterens opmærksomhed og afslører et glædeligt kaos af bevægelser, der reflekterer blomsternes liv og skønhed. Den lyserøde rose med sine bløde kronblade fremstår markant, mens de gule knopper hænger lidt ned, måske hviskende om den flygtige skønhed. Kontrasten mellem farverne — de dristige blå nuancer, der understreger de blødere toner af blomsterne — skaber en følelse af dybde og livskraft i denne komposition.

Arrangementet ser ud til at danse foran os, et vidunderligt spil af form og figur, der inviterer os til at reflektere over livets flygtighed. Dette værk vækker følelser af varme og nostalgi, og transporterer os til et hyggeligt rum fyldt med sollys. Cuno Amiets dygtighed ligger ikke kun i hans brug af farve, men også i den følelsesmæssige resonans af hans værk, der efterlader et varigt indtryk, som overskrider lærredet. Hver penselstræk føles som om den er levende, vibrerende af energi, som om blomsterne når som helst kan sprænge ud af deres begrænsninger og minde os om den medfødte skønhed og naturens midlertidige karakter.