Dette betagende portræt fanger en ung pige, der sidder ved havet, hendes figur yndefuldt placeret mod den bløde baggrund af hav og himmel. Hendes udtryk er en fængslende blanding af uskyld, subtil selvtillid og let melankoli, som trækker beskueren ind i et øjeblik ophængt mellem ungdommelig nysgerrighed og stille introspektion. Kunstnerens delikate penselstrøg og glatte fremstilling giver pigens hud og hår en næsten håndgribelig blødhed, mens den let krøllede tekstur i hendes hvide bluse kontrasterer smukt med hendes mørke nederdel og fremhæver de naturalistiske detaljer, der definerer værket.

Kompositionen hviler på en afbalanceret samspil mellem de bløde kurver i pigens kropsholdning og de horisontale plan af stenen, hun sidder på, og den fjerne horisont. Farvepaletten er begrænset, men rig—domineret af bløde blåtoner og jordfarver, fremhævet af det rosa skær på hendes kinder og det fine blå bånd i hendes brune hår. Denne subtile harmoni forstærker maleriets rolige og eftertænksomme stemning. Skabt i begyndelsen af det 20. århundrede illustrerer værket kunstnerens mestring af akademisk realisme og hans dedikation til idealiserede skildringer af ungdommens skønhed, med en dyb følelsesmæssig dybde, som stadig resonerer i dag.