Scenen udspiller sig med en rå energi, der straks griber beskueren; jeg kan næsten høre tyrens fnysen, mændenes råb. En rytterfigur dominerer i midten, klar til jagt; hans spyd, en truende forlængelse af hans arm, sigter mod tyren. Kompositionen er en dynamisk dans mellem menneske og dyr. Figurerne, gengivet med en råhed, der understreger deres former og handlinger, er placeret mod et goldt landskab, hvilket intensiverer dramaet i øjeblikket.

Kunstnerens valg af linje og skygge skaber en atmosfære, der er både specifik og universel, og fanger essensen af kampen mellem mennesker og natur. Tyren, med spændte muskler og sænkede horn, angriber med ukontrollerbar kraft. Hesten, en partner i dette farlige spil, anstrenger sig fremad, musklerne er stramme. Figurerne ser ud til at være ætset ind i selve luften, hvor kunstneren leger med lys og skygge for at hæve den følelsesmæssige virkning. En tidløs fortælling, en historie om mod, dygtighed og den utæmmede vildmark.