Portrættet fanger figuren af en mand i en kontemplativ positur, næsten som om han var blevet afbrudt midt i en tanke. Han er klædt i en mørk, flydende kappe, kantet med en slående blå kant, og hans blik er rettet let opad, som om han kigger ud over rummets grænser. Belysningen antyder et dæmpet oplyst atelier med antydninger af ufærdige lærreder og håndværkets værktøjer spredt ud omkring ham.

Kunstnerens mesterlige brug af lys og skygge, stoffets rige teksturer, den måde figuren synes at komme frem af mørket, får motivet til at fremstå både isoleret og dybt. Det taler om introspektive øjeblikke, et sind i arbejde, selve den kreative proces. Kunstneren ser ud til at have haft til formål at fange ikke blot ligheden, men også motivets sjæl.

Den overordnede effekt er en af stille værdighed og intellektuel nysgerrighed, et vindue ind i et øjeblik af kreativ ensomhed.