I Millais' fængslende maleri bliver vi transporteret til en romantisk scene, der er indrammet af et varmt kram fra et par. Manden, iklædt en dyb blå fløjlsjakke, bøjer sig forsigtigt ind for at omfavne kvinden, hvis gyldne hår og elegante sorte kjole skaber en slående kontrast. Deres øjne er fastlåst i et intimt blik, der kommunikerer en dybde af følelser, som overskrider deres miljø. Bag dem tilføjer den teksturerede murstensvæg en rustik charme, der står i kontrast til de delikate vilde blomster, hvilket antyder skønheden ved naturen, der hvisker om en usikker ydre verden.

Kompositionen, fyldt med rige varme toner, skaber en omfavnende atmosfære af lidenskab og længsel. De komplekse folder i tøjet giver værket en taktil kvalitet, der demonstrerer Millais' dygtighed i tekstiler og detaljer. Den frodige grønne og de spidse blomster i forgrunden forstærker denne følelsesmæssige dybde, og antyder ikke blot skønheden i øjeblikket, men også skrøbeligheden af kærlighed i urolige tider. Den samlede atmosfære er både betagende og forstyrrende, og minder beskueren om den historiske betydning af sådanne forbindelser i perioder med urolighed, der især genlyde efter St. Bartolommeus-massakren. Dette arbejde er både fængslende og rørende og inviterer til refleksion over kærlighedens modstandsdygtighed blandt modgang.