Dette fængende kunstværk rummer en levende komposition af forskellige blomster, der sprudler ud af en rustik vase. Den udsprungne røde kløver stikker tydeligt ud, dens rige nuancer står i smuk kontrast til de køligere nuancer af de blå blomster, der findes mellem dem. De livlige grønne farver i baggrunden fremkalder en livlig atmosfære, næsten som om foråret selv er blevet fanget på lærredet. De hvide margueritter nederst tilføjer et legende præg; deres enkle skønhed står i kontrast til det mere prangende arrangement ovenfor. Van Goghs karakteristiske penselstræk skaber en følelse af bevægelse, som om blomsterne kunne svaje blidt i brisen.

Brugen af farve er slående; samspillet mellem varme røde og kolde blå skaber en visuel dialog, der inviterer seeren til at træde ind. Dette stykke resonnerer med en spontan energi, der afspejler både glæde og den flygtige natur af livet og skønheden. Historisk set, i slutningen af det 19. århundrede, udforskede Van Gogh den følelsesmæssige og udtryksfulde potentiale af farve, og dette værk indkapsler hans innovative ånd. Det indbyder seeren til at stoppe op, hvilket særligt ansporer til refleksion omkring naturens forbigående skønhed og rigdommen af følelser, der er indkapslet i stillleben.