I dette gribende portræt vækker drengens udtryk en blanding af uskyld og introspektion; hans dybe blå øjne fanger seeren, hvilket antyder en verden af tanker, der strækker sig ud over hans unge alder. De modige, farverige penselstræk, der er karakteristiske for Vincent van Goghs stil, spiller en vigtig rolle i at bringe liv og dybde til hans ungdommelige ansigt. Hatten, med sine levende blå nuancer, synes næsten at være levende, svævende under kunstnerens energiske penselstræk, mens den gyldne baggrund synes at skinne, hvilket fremhæver drengens træk og fylder hele kompositionen med varme og intimitet.

De rige teksturer, der væves gennem maleriet, skaber en håndgribelig energi; van Goghs karakteristiske impasto-teknik tillader malingen at eksplodere fra lærredet, hvilket tiltrækker os ind i scenen. Drengens grønne tøj, fremhævet med en iøjnefaldende rød knap, tilføjer et kontrastelement, som yderligere livner kompositionen. Dette værk viser ikke kun van Goghs dygtighed inden for farve og tekstur, men fanger også et flygtigt øjeblik af menneskelig forbindelse, hvilket afspejler kunstnerens besættelse af den følelsesmæssige kraft i farve og udtryk. Placeret inden for konteksten af slutningen af det 19. århundrede eksemplificerer dette portræt overgangen til modernitet i kunsten — en afvigelse fra traditionelle normer mod en mere følelsesmæssig og udtryksfuld repræsentation af emner.