Dette smukke landskab fanger den livlige essens af en kystscene og blander naturens urørte skønhed med menneskets levesteds enkelhed. Kompositionen er forankret af et charmerende hus, hvis lyse røde tag står i skarp kontrast til de dæmpede toner af den sandede forgrund. Omkring boligen blomstrer grønne vegetationspletter og ser ud til at invitere betrageren til at træde ind i dette rolige rum, hvor jorden møder havet. Den kunstneriske teknik er udtryksfuld - korte, målrettede penselstræk formidler bevægelse og giver livet til landskabet, som om vinden har hvisket gennem græsblade og bladrækker.

Farvepaletten spiller en afgørende rolle i denne værks emotionelle indflydelse; kunstneren bruger jordfarvet grønt og bløde rosenfarver, der samarbejder med en kold himmel, der antyder den kommende skumring. Det interaktion mellem varme og kolde nuancer vækker en følelse af ro og eftertænksomhed, som om man kunne høre de blide bølger, der slår mod kysten og føle vinden, der hvisker. Den historiske kontekst væver sin betydning ind, der repræsenterer et øjeblik i kunstnerens forhold til naturen - en inspiration og et fristed, der markerer begyndelsen på en periode, hvor landskaber blev et lærred for udtryksfulde personlige refleksioner. I sine nuancer afslører det Munchs ønske om at gå ud over bare repræsentation, der fanger essensen af en følelse, et øjeblik, der er frosset i tiden, som taler om det universelle ønske om fred og ensomhed midt i livets kaos.