Dette maleri indfanger en fredelig flodlandsby, hvor en rolig flod spejler det bløde lys fra en klar himmel. Kompositionen leder blikket fra frodigt grønt forgrundsareal langs flodbredden til charmerende huse med varme terracottafarvede tage og lyse vægge. Tæt på sidder en ensom figur stille på en kaj, hvilket tilføjer et menneskeligt element, der forstærker den fredelige stemning. I floden ses en lille ø dækket af høje, mørkegrønne træer, hvis vertikale spejlinger blidt bevæger sig på vandoverfladen. Kunstneren anvender en fin pointillistisk teknik med små farveprikker, som på afstand smelter sammen til en levende, men harmonisk palet af blå, grønne og varme neutrale toner. Man kan næsten høre det blide vandplask og mærke den rolige brise. Malet i 1886 er dette værk et mesterligt eksempel på pointillisme i den postimpressionistiske æra, der viser kunstnernes nysgerrige udforskning af farve- og lysteori på nye måder.