Maleriets scene tager os med til en solbeskinnet scene; luften føles varm, tung af duften af vand og fjerne blomster. To gondoler, elegante og sorte, gynger blidt ved vandkanten, deres tilstedeværelse forankrer kompositionens venstre og højre sider og antyder livet, der summer lige uden for synsfeltet. Kunstnerens mesterlige brug af lys er straks fængslende. Måden sollyset danser på vandet, en symfoni af refleksioner og glimtende nuancer, skaber en følelse af flydende og bevægelse.

Når man ser nærmere på detaljerne, indrammer træerne på begge sider en sti, der leder øjet mod en fjern struktur; bygningerne ser ud til at ånde historie og ynde. Farvepaletten er en harmoni af blåt, grønt og brunt, gennemsyret af solens varme. Det er en symfoni af ro, næsten som at høre det blide plask af vand mod gondolerne. Scenen antyder et sted for fritidsaktiviteter, et fristed fra verdens uophørlige larm; det er en invitation til at sænke farten, trække vejret og fortabe sig i øjeblikkets skønhed.