Dette fængslende maleri præsenterer et ensomt træ, hvis frodige grønne løv danser i det milde sollys, omgivet af et levende landskab. Kunstneren anvender brede penselstræk og en livlig farvepalet, der eksploderer af lyse grønne og bløde blå nuancer; landskabet strækker sig i det fjerne med bølgende bakker og et rustikt træhegn, der tilføjer dybde. Teksturen er håndgribelig, og penselarbejdet formidler en følelse af hastighed og energi. Hver penselstræk ser ud til at give liv til scenen, og inviterer seerne ind i dette rolige øjeblik.

Den følelsesmæssige indflydelse af værket er bemærkelsesværdig; der er en ro og et strejf af nostalgi i den måde, træet står fast mod den store himmel. Det vækker en følelse af tilfredstillelse, et øjeblik fryst i tiden, hvor naturen hersker. Den historiske kontekst af 1920'erne afspejler en bevægelse hen imod at fejre naturen i kunsten, ofte set som en reaktion på industrialiseringen. Dette værk står som et vidnesbyrd om skønheden ved botaniske former og det stærke bånd mellem kunstneren og den naturlige verden, og efterlader et indtryk af fred, der varer længe efter, at det er blevet set.