At træde ind i denne storslående scene fylder en med beundring; majestæten af arkitekturen dominerer, som om den nærmest opsluger de besøgende, der er omgivet af de høje buer og de indviklede detaljer, der pryder basilikaen. De varme, gyldne nuancer af sollys, der strømmer gennem de høje vinduer, reflekteres på de polerede overflader og skaber en fascinerende leg med lys og skygge. Figurerne, klædt i elegante dragter, udstråler en blanding af respekt og alvor, mens de samles til bøn eller kommunion. Der er en følelse af ro, der svæver, kun afbrudt af sagte hvisken og stoffets raslen—a moment frozen in harmony with the divine.

Mens man betragter værket, er det svært ikke at føle forbindelsen til den historiske betydning af scenariet. Denne romanske arkitektur præsenterer en rig ornamentik og en velstand, som taler om kirkens magt under det Andet Imperium. Kormedlemmerne, der er fyldt med statuer, der ser ud til at overvåge ceremonierne, fremkalder storheden af åndelig hengivenhed og inviterer tilskuere til at reflektere over en tid, hvor troen formede det socio-politiske landskab. Dette stykke bliver mere end bare en fremstilling; det er en invitation til at standse op og tænke over sin egen åndelige rejse mod baggrunden af et strålende helligt rum.