I dette livlige landskab bydes beskueren velkommen til en charmerende gangsti af høje træer, hvis grønne løv hænger blidt i brisen. Kunstneren anvender korte, tykke penselstræk—et kendetegn ved impressionismen—der giver lærredet en levende tekstur, som næsten føles taktil. Stien svinger sig ud i horisonten, og leder blikket hen mod en lys himmel malet i nuancer af blå og blød hvid. Sollyset filtrerer gennem bladene, skaber legende mønstre på jorden og forstærker følelsen af dybde og bevægelse i scenen.

Farvepaletten, strålende og mættet, formidler en følelse af vitalitet, som minder om en varm sommerdag. Livlige grønne nuancer blander sig med udbrud af gult, mens de dristige penselstræk vækker følelser af glæde og ro. Dette værk fanger ikke blot naturens fysiske skønhed, men indbyder også beskuerne til at mærke lettheden ved øjeblikket—det bløde raslen af blade, solens varme og ensomhedens fred. Monet's forbindelse til naturen er håndgribelig, hvilket afspejler 1800-tallets fascination for landskaber og de flygtige indtryk af lys og atmosfære. Dette stykke indkapsler både charmen fra den franske landsbygd og essensen af impressionistisk kunst, som fejrer skønheden fundet i dagligdags scener.