I denne fortryllende scene udfolder et blødt, sollysbeskinnet landskab sig, hvor høje, slanke popler står som vogtere imod det enorme af en blomstrende eng. Det eteriske samspil af lys og farve tiltrækker beskueren og indbyder dem til at træde ind i denne rolige atmosfære. Kvinden i forgrunden, iført sin delikate kjole og parasol, ser næsten ud som en drømmer, der har mistet sig selv i tanker, hendes figur står elegant i kontrast til de livlige gule og grønne nuancer af de vilde blomster, der blidt svajer i vinden. Det pletvise sollys, der siver gennem bladene, skaber en glitrende effekt, der indgyder liv til hele kompositionen; det føles som om tiden er stoppet i dette øjebliks fred.

Kunstneren bruger mesterligt en palet, der sprudler af energi, men som også opretholder en overordnet harmoni. Forskellige nuancer af grøn flyder problemfrit sammen, suppleret med gyldne farver, der udstråler varme og vækker en følelse af glæde og ro. De løse og udtryksfulde penselstræk formidler ikke kun visuel skønhed, men også den sensoriske oplevelse ved at være udendørs — hvislen af blade, lyset, der glitrer på blomsternes kronblade, og naturens fjerne hvisken. Historisk set tilhører dette værk en periode af udforskning i impressionismen, hvor teknikker, der fokuserede på at fange flygtige øjeblikke af lys og farve, blev centrale. Det står som et vidnesbyrd om kunstnerens innovative ånd og hans evne til at kommunikere følelser gennem natur, og fejrer dens skønhed og glæden ved at eksistere på en tilsyneladende simpel, men dyb måde.