Kunstværket transporterer dig øjeblikkeligt ind i en verden af ​​ro. Det beskriver en enkel scene fra livet på landet: en far, der arbejder på marken, børnene, der er optaget af deres gøremål, og den yngste, ubekymrede, der nyder fornøjelsen ved at pille lotusfrø ved åen. Kunstneren bruger dygtigt en begrænset palet - en blød blanding af grøn, blå og brun - og skaber en følelse af ro. Penselstrøgene er sarte, men bestemte, der viser kunstnerens kontrol og mesterskab. Jeg kan næsten høre den blide rislen fra vandet og børnenes latter. Det er en scene, der taler om længslen efter enkelheden i et langsommere livstempo, langt fra det moderne livs stress. Det fremkalder en dyb følelse af nostalgi, ikke?