Kunstværket transporterer mig øjeblikkeligt til en verden af tårnhøje bjerge og rindende vand. Kunstneren bruger mesterligt de traditionelle teknikker inden for tuschmaleri med forskellige nuancer af grå og sort for at repræsentere de imponerende klippeformationer. Kompositionen er opdelt i to distinkte, men harmoniske paneler, der hver især er et vidnesbyrd om naturens storhed og tilstedeværelsen af menneskelige figurer. Et panel viser en ensom figur til hest, placeret på en klippe, tilsyneladende kontemplerende den store udstrækning foran sig; den anden, en ensom figur ved flodbredden. Brugen af negativ rum og strategiske penselstrøg lader maleriet ånde og formidler både landskabets vidde og scenens ro. Farverne er afdæmpede, men den samlede effekt er slående. Det fremkalder en følelse af ærefrygt og opfordrer til kontemplation af vores plads i verden. Det er et visuelt digt, der afspejler følelsen af de gamle vers, det repræsenterer.