Dette kunstværk fanger en storslået skumringsscene, hvor horisonten er malet i dybe blå og violette nuancer. Atmosfæren er rolig, men fyldt med en vis mystisk kvalitet; det vækker en følelse af rolig selvrefleksion. I forgrunden giver silhuetten af en stejl klippe en skarp kontrast til de bløde, flydende lag af baggrundslandsskabet. Den mystiske figur, der står ved siden af en monolitisk sten, måske en repræsentation af menneskelig stræben foran naturens storhed, fanger beskuerens opmærksomhed.