Kunstværket fanger majestæten af en bjergkæde, gengivet med et delikat strejf af akvarel. Toppene, nogle dækket af sne, rejser sig dramatisk mod en bleg, tåget himmel; en fredfyldt atmosfære gennemsyrer scenen. Kunstnerens teknik ser ud til at foretrække bløde farvevaske, så bjergenes former gradvist kommer frem fra papiret. Kompositionen er afbalanceret, hvor øjet naturligt trækkes fra forgrunden, hvor nogle træer antyder tilstedeværelsen af liv, til de fjerne, imponerende tinder. Det fremkalder en følelse af ærefrygt og ro og inviterer beskueren til at betragte naturens varige kraft.