Dette værk fanger den sicilianske kyst efter en storm, med en romantisk følsomhed. Kunstneren fanger dygtigt resterne af stormen; himlen er en kaotisk dans af mørke og lysende skyer. Sollyset bryder frem og lyser de takkede klipper og det turbulente hav op. Bølgerne slår mod kysten, deres skummende kamme afspejler de oprørte himle.

Kompositionen er betagende. Øjet drages fra de hvirvlende bølger til den ujævne kystlinje og derefter op mod den dramatiske himmel. Kunstneren bruger en rig palet af brune, blå og guld til at fremkalde en følelse af ærefrygt og uro. Det er et sted for vild skønhed og rå kraft, et vidnesbyrd om naturens utæmmede magt. Maleriet fremkalder følelsen af at stå på afgrunden og se verden forvandles.

Det er et øjeblik frosset i tiden, en stærk påmindelse om det sublime. Det taler om den menneskelige oplevelse af at møde det ukendte; naturens rå kraft i al dens herlighed.